Hvad skal vi forvente af det amerikanske præsidentvalg? Opsamling fra TOPMØDE 2024
Et af årets helt afgørende valg finder vi i USA. Her skal amerikanerne 5. november pege på, hvem af Kamala Harris og Donald Trump, der skal lede USA og dermed en af verdens vigtigste økonomier. På TOPMØDE 2024 tog USA-analytiker Mirco Reimer-Elster den amerikanske valgkamp under kærlig behandling – her får du hans hovedpointer.
Med temaet ” De afgørende valg” satte vi på årets topmøde fokus på de afgørende valg som branchen står overfor. For året 2024 har budt og byder fortsat på en række afgørende valg rundt om i verden, og disse valg får afgørende betydning for mode-, tekstil- og livstilsbranchen i Danmark, som samtidig står overfor at skulle træffe en række afgørende valg om blandt andet bæredygtighed og kunstig intelligens.
Og med et forestående valg i en af verdens vigtigste økonomier var det også oplagt, at se nærmere på det amerikanske præsidentvalg.
Den amerikanske valgkamp er tæt, og tegner til at blive spændende lige til det sidste. Hvem der vinder, vil de færreste spå om på nuværende tidspunkt. Heller ikke TV2’s USA-analytiker Mirco Reimer-Elster, da han stod på scenen til TOPMØDE 2024. Dagens konferencier Lillian Gjerulf Kretz, som selv i en årrække var USA-korrespondent for DR, forsøgte ellers ihærdigt at få dagens første taler til at komme med sit bud, men altså uden held.
Og det kan man godt forstå. Ifølge USA-eksperten står Kamala Harris ifølge meningsmålingerne til at få 55 procent af stemmerne, men intet er sikkert, og Mirco Reimer-Elster understregede, at svingstaterne, som så mange gange før, bliver afgørende. Men sådan havde det ikke været, hvis Joe Biden fortsat var Demokraternes kandidat. Reimer-Elster viste, hvordan tilslutningen til Biden nærmest havde været miserabel, men at der efter skiftet til Harris som kandidat var sket en positiv udvikling, som havde bragt Demokraternes kandidat foran Trump i kampen om vælgernes gunst.
Men det er langtfra sikkert, at Harris løber med nøglerne til det Hvide Hus, efter valgdagen den 5. november, understregede USA-analytikeren. Og her spiller den ellers brølstærke amerikanske økonomi en væsentlig rolle.
It’s the economy, stupid
Da Bill Clinton vandt præsidentvalget i 1992, var det blandt andet takket være sloganet ”It’s the economy, stupid”. Underforstået, den, der er garant for en solid økonomi, står som valgets sejrherre. Og netop økonomien skulle have været et trumfkort for Harris, for under Biden-administrationen er der skabt langt flere jobs end under de foregående præsidenter, også langt flere end under Bill Clinton som ellers vandt valgte i ’92, og det burde derfor være en sikker vinder i valgkampen. Men når en stor del af disse jobs er bounce back-jobs efter Covid-19, og når renten samtidig har været voldsomt stigende fra 2022 til i dag, er økonomien bare ikke så stærkt et kort, forklarede Mirco Reimer-Elster:
”Økonomien skulle have været et trumfkort, men det endte med at give backfire,” lød det fra scenen, med henvisning til, at inflationen og boligomkostninger har medført, at det opleves som dyrere at være amerikaner.
Netop dette argument har også en væsentlig del af Republikanernes kampagne og fortælling om Demokraternes fire år i embedet.
Økonomien bliver måske ikke afgørende, alligevel. Flere andre spørgsmål, blandt andet om immigration, retten til abort og udenrigspolitik kan få vægtskålen til at tippe, og derfor bliver de sidste uger af valget enormt spændende at følge.
Navnlig fordi det kan få stor betydning den del af branchen, der har aktiviteter i USA. Men også forholdet mellem Kina og USA er afhængigt af, hvordan valget falder ud, og det kan vise sig at få effekt på handelsrelationerne i det, der stadig er det største produktionsland, når det kommer til tekstil og beklædning.
Derfor er det et afgørende valg, amerikanerne skal foretage den 5. november. Både for dem selv og for det globale økonomiske og politiske klima. Men bare fordi de sidste stemmer bliver afgivet 5. november, skal du ikke forvente at stå op til et endegyldigt resultat dagen derpå, understregede Mirco Reimer-Elster.
Vi kan nemlig sagtens ende i et scenarium, hvor vi kommer til at vente længe, før vi har et endegyldigt resultat.