Fokus på de afgørende valg: Det politiske Europa er fragmenteret – USA er fuldstændigt uforudsigeligt

I det største valgår nogensinde har vi allerede fået nogle politiske resultater, mens flere spørgsmål stadig står ubesvaret hen. Her samler vi op på nogle af de vigtigste politiske afgørelser og ser frem mod de kommende afgørende valg.

Det gør vi i øvrigt også på dette års TOPMØDE den 9. oktober i Bella Arena. Her er temaet netop ”De Afgørende Valg”, og du kan blandt andet glæde dig til en dybdegående analyse af den amerikanske valgkamp, som til den tid er i slutfasen.

Et nyt Europa-Parlament – samme flertal?

I juni fik vi afgjort, hvordan Europa-Parlamentet ser ud de kommende fem år. I optakten til valget var det store tema, at højrefløjen – særligt den yderste af slagsen – stod til stor fremgang. Da stemmerne i alle 27 medlemslande var talt op, var højredrejningen langtfra så tydelig, som mange havde spået. Selvom Europæiske Konservative og Reformister gik frem med 14 pladser i Parlamentet og nu udgør den tredjestørste gruppe, kan det hidtidige flertal bestående EPP, S&D og Renew fortsat mønstre et flertal. Også Gruppen Identitet og Demokrati gik frem.

EPP, hvor Konservative og Liberal Alliance har plads, gik frem og er den klart største gruppe med 188 pladser. Herefter følger S&D, med Socialdemokratiet som medlem, med 133 pladser, mens den liberale Renew-gruppe fik en solid vælgerlussing og mistede 27 pladser i Parlamentet, hvilket efterlod gruppen, med dansk deltagelse af Venstre, Moderaterne og Radikale Venstre, med blot 75 pladser. Sidenhen forlod det tjekkiske parti ANO Renew, hvilket betød farvel til yderligere syv pladser.

Dramaet fortsatte dermed efter valget, men EPP, S&D og Renew kan fortsat forme et flertal. Dog er der stadig en række af de nye parlamentarikere, der ikke har tilsluttet sig nogen gruppe, men så sent som i weekenden kom det frem, at Dansk Folkeparti, tilslutter sig den nystiftede højrefløjsgruppe Europas Patrioter, der også tæller franske Rassemblement National, det hollandske frihedsparti og ungarske Fidesz, som forventes at mønstre 90-100 medlemmer. Hvilken effekt det reelt får, må vi endnu afvente og se, men det understreger, at der er en splittelse i Europa, som kommer til udtryk i Parlamentets sammensætning.

Efter et længere tovtrækkeri kunne de europæiske stats- og regeringschefer i slutningen af juni pege på deres kandidater til de tunge topposter i Europa-Kommissionen. De ser gerne, at nuværende kommissionsformand tyske Ursula von der Leyen fortsætter, at portugisiske António Costa bliver formand for det Europæiske Råd, og at estiske Kaja Kallas bliver EU’s nye udenrigschef. I en tid med krig i Ukraine og generelt udenrigspolitisk uro, har regeringslederne altså peget på en særdeles rutineret trio, som nu står overfor at skulle godkendes af Parlamentet, når de samles i midten af juli.

Branchen har brug for fokus på implementering af omfattende bæredygtighedslovgivning

Men hvor efterlader det mode- og tekstilbranchen? I den forgangne valgperiode har EU spillet en meget markant rolle for branchen, hvor tekstilstrategien fra 2022 og de underliggende regulatoriske initiativer har været på branchens og EU-politikernes agenda lige siden og vil være med til at forme branchens fremtid.

Derfor ventede branchen også spændt på valgets udfald, særligt om det yderste højre ville vinde så stort terræn som spået. For det ekstreme højre er ikke ligefrem kendt for sin kærlighed til EU og fælles europæisk regulering, og flere fremtrædende branchepersoner frygtede et scenario, hvor det ville bremse beslutninger på europæisk plan. En af dem er Dirk Vantyghem, direktør i den fælleseuropæiske tekstilorganisation Euratex, hvor DM&T også er medlem. For der er behov for at få klarhed om processen for den massive mængde af lovgivning, der er på vej.

"Vi er nødt til at få de lovgivningsmæssige rammer på plads, og tidsrammen og detaljerne skal være klare. Brands er i venteposition og venter - er det 2030 eller 2040, og hvad er det helt præcist, der kræves?" sagde Vantyghem til Just-Style forud for valget.

Derfor bliver det spændende at se, hvordan den nuværende koalition af grupperne EPP, S&D og Renew bruger deres flertal, da de vil skulle række ud til enten venstrefløjen og De Grønne eller højrefløjen og de nationalkonservative for at konsolidere flertallet. De forskellige scenarier vil alt andet lige kunne føre til meget forskellige udfald i den førte politik på miljø-, klima- og migrationsområdet.

Inden den foregående mandatperiode udløb blev der truffet beslutning om en række centrale reguleringer. Rapporteringsdirektivet CSRD er allerede nået så langt, at det er vedtaget i national lovgivning, mens der foreligger en færdig aftaletekst for ecodesign-forordningen (ESPR), Empowering Consumers-direktivet, due diligence-direktivet (CSDDD) og forced labour-forordningen. Ingen af aftalerne er formelt trådt i kraft, da de endnu ikke er offentliggjort i EU-Tidende, men så snart det sker, ligger der en vigtig rolle i at få dem implementeret i medlemslandene.

Implementering er afgørende i den kommende mandatperiode, og det er kritisk, at det sker på en harmoniseret måde, så branchens virksomheder ikke skal forholde sig til alskens afvigelser og særlige tolkninger. Noget som DM&T længe har plæderet for. Her bliver samspillet mellem de nationale parlamenter og EU meget interessant at følge, særligt med tanke på, at et land som Frankrig, der allerede har indført omfattende national særlovgivning under den afgående regering, efter søndagens anden valgrunde står overfor en stor parlamentarisk opgave, da ingen partier står med et flertal, og Parlamentet tegner til at blive særdeles fragmenteret.

I EU er der fortsat vigtige initiativer, som affaldsrammedirektivet herunder udvidet producentansvar for tekstiler samt fibermærkningsforordningen, som endnu ikke er færdigforhandlede. Det bliver interessant at se, hvordan trilogforhandlingerne om førstnævnte udvikler sig til efteråret, og hvilken position Parlamentet lægger sig fast på i forhold til fibermærkningsforordningen.

Derudover kommer det udenrigspolitiske aspekt. Forholdet til Kina er lidt af et tveægget sværd for branchen. Kina er stadig et vigtigt produktionsland for mange danske og europæiske virksomheder, mens kinesiske onlineplatforme som Shein og Temu presser de europæiske virksomheder. EU har allerede indført en ekstra told på elbiler fra Kina, hvilket har givet diplomatiske kurrer på tråden, og netop nu diskuteres muligheden for at fjerne den nedre toldfri grænse på 150 euro for pakker ifølge flere kilder. Noget der har til sigte at ramme netop Shein, Temu og lignende platforme, der hver dag sender tusinder og atter tusinder af pakker ind over EU’s grænser.

Der bliver altså rigeligt at se til i den kommende valgperiode, men alligevel håber vi, at der bliver ro til at sikre en fornuftig, ambitiøs implementering af den bølge af lovgivning, der allerede er skyllet ind over branchen, og at EU skaber en ensartet spilleplade, hvor reglerne er de samme for alle og ikke giver onlineplatforme i tredjelande bedre kort på hånden.

Det amerikanske præsidentvalg er fyldt med spørgsmål, mens det britiske parlament undergik en voldsom forandring

Også i Storbritannien er der truffet et afgørende valg. Efter 14 år med de konservative ved magten, står landet nu overfor en ny regering. Ikke overraskende vandt Labour stort, og partileder Keir Starmer bliver ny premierminister, mens Labour sætter sig på hele 63 procent af pladserne i parlamentet. Trods brexit er der stadig en hel del danske virksomheder, der handler med Storbritannien, og selvom valgkampen primært har drejet sig om indenrigspolitiske forhold, lyder det fra flere analytikere, at Labour i højere grad vil forsøge at styrke samhandlen med EU, selvom der ikke foreligger nogen klar plan for hvordan. Dette vil ubetinget være en fordel for de danske mode- og tekstilvirksomheder, som i løbet af de seneste år har revet sig håret over handelsbesværlighederne. Men briterne står fortsat udenfor EU, så helt uden udfordringer bliver samhandlen ikke, blot fordi magten og nøglerne til Downing Street 10 har skiftet hænder.

Det er endnu uklart, hvordan den nye Labour-regering kommer til at få indflydelse på den udfordrede britiske detailhandel, eller hvordan den forholder sig til den britiske modebranche, der i valgkampen er kommet med adskillige opfordringer til at rette det politiske blik i deres retning. Det bliver interessant at følge, for det britiske marked spiller stadig en væsentlig rolle for dansk erhvervsliv.

Krydser vi Atlanten, er der ikke mindre at se til. I USA ved man snart ikke, hvad man skal tro. Den første debat mellem Republikanernes Donald Trump og den siddende Demokratiske præsident Biden har medført både hån, bekymring og store overvejelser om Joe Bidens præsidentkandidatur. I skrivende stund forsvarer Biden sin indsats med jetlag, mens der gisnes om muligheden for at erstatte Biden med en yngre kandidat, selvom valget blot ligger fire måneder fremme i tiden.

Donald Trump ser indtil videre ud til at undvige konsekvenserne af de mange retssager, han er indblandet i, og dermed ligner han fortsat en potentiel amerikansk præsident.

Valget i USA vil få indflydelse på mode- og tekstilbranchen. Flere analytikere peger på, at – uanset hvem der vinder valget – vil forholdet mellem USA og Kina komme under yderligere pres, da både Republikanerne og Demokraterne anser Kina som en markant konkurrent og en trussel mod landets sikkerhed. Se bare på, hvordan amerikanske politikere fik forpurret Sheins ambitioner om en børsnotering i USA. Det anspændte forhold mellem de to stormagter kan i sidste ende føre til, at amerikanske brands søger mod andre produktionslande, hvilket kan vende op og ned på den globale sourcing-struktur. Professor Sheng Lu fra University of Delaware fortæller i en artikel til Just-Style, at han frygter, at Trump vil indføre global told fra alle kilder, og det vil øge inflationsproblemet og skabe usikkerhed i markedet. Generelt er der i den amerikanske beklædningsbranche bekymring for, hvordan Trumps protektionistiske synspunkter vil påvirke branchen.

Det samme gælder også, når det kommer til at bekæmpe klimaforandringer og foretage en grøn omstilling. Biden har inkluderet dette i sin handelspolitik, mens Trump er i langt højere grad fokuseret på at fjerne handelshindringer og er generelt ikke kendt for at have det store fokus på bæredygtighed.

Et eventuelt valg af Trump kan i sidste ende medføre lavere skatter, et øget forbrug og mere lempelige regler for amerikanske virksomheder, men hans hang til straftold og uvilje mod ikke-amerikanske varer kan ende med at give både amerikanske og danske virksomheder hovedpiner. Det er dog værd at pointere, at handel faktisk er et af de områder, hvor de to præsidentkandidater ikke adskiller sig markant fra hinanden.

Efter at Europa har truffet en række afgørende valg, bliver det amerikanske præsidentvalg særdeles interessant at følge. USA spiller fortsat en afgørende rolle i det geopolitiske klima og den globale økonomi. Derfor vil den danske mode- og tekstilbranche også blive påvirket, uanset valgets udfald.