2024 har været et afgørende år for EU

Politiske forandringer i Bruxelles og nye ambitiøse lovgivningsmål er nogle af de overskrifter, der kendetegner året, der gik i EU. Med afslutningen på Ursula von der Leyens første mandat har unionen færdiggjort flere væsentlige lovgivningsinitiativer, og vi ser nu en tydelig bevægelse mod et øget fokus på konkretisering og implementering. Ambitionerne for branchen forbliver høje, men tempoet er sat ned, og der er kommet større opmærksomhed på EU’s konkurrenceevne. Her får du et overblik over nogle af de vigtigste begivenheder i EU-lovgivningen i 2024 og en status på centrale lovgivningsinitiativer, der har relevans for branchen.

biodiversitet1300
AfMarie Busck - mb@dmogt.dk - 19 dec. 24

Politiske ændringer i EU

Den politiske scene i EU har i 2024 gennemgået betydelige – om end forventede – forandringer. Resultaterne af EU-valget i juni vil få stor betydning for lovgivningsarbejdet i de kommende år. Ursula von der Leyen er blevet genvalgt som formand for Europa-Kommissionen. Både Det Europæiske Råds strategiske dagsorden og von der Leyens politiske retningslinjer fastholder et stærkt engagement i Green Deal og EU’s bæredygtighedsmål. Samtidig har to nye temaer fået en fremtrædende plads i agendaen, nemlig "konkurrenceevne" og "forenkling", som forventes at præge dagsordenen markant fra 2025 og frem.

En vigtig drivkraft bag denne udvikling er Draghi-rapporten, som præsenterer en plan for at styrke innovation, det indre marked og ikke mindst den grønne og digitale omstilling. Rapportens anbefalinger vil danne fundamentet for Kommissionens kommende arbejde, hvor fokus på konkurrenceevne og et velfungerende indre marked skærpes. Dette er en reaktion på udfordringer som ressourceknaphed, afhængighed af tredjelande, forstyrrelser i forsyningskæderne og øget konkurrence fra globale aktører. Det betyder dog ikke nødvendigvis en svækkelse af de grønne ambitioner. Derimod lægges der op til mere grundige overvejelser omkring tiltagene, herunder harmonisering, implementering og håndhævelse.

Status på tekstilstrategien

Lanceringen af EU’s tekstilstrategi i marts 2022 satte fokus på behovet for en bæredygtig omstilling af mode- og tekstilbranchen. Selvom strategiens tidslinje har været præget af forsinkelser, er ambitionerne om at omstille branchen og realisere dens vision fortsat intakte, hvor arbejdet er påbegyndt inden for flere områder. Blandt de igangværende initiativer kan nævnes de forberedende studier under Ecodesign-forordningen, herunder forbuddet mod destruktion af usolgte tekstiler, som træder i kraft i juli 2026. Derudover er en politisk aftale om udvidet producentansvar, under revisionen af affaldsrammedirektivet, tæt på at falde på plads. Endelig forventes en fælles metode til at måle miljøaftrykket for tøj og fodtøj (PEFCR) at blive vedtaget i 2025.

Regulering af tekstilbranchen vil derfor fortsat være i fokus i de kommende år, selvom der lægges større vægt på konkurrenceevne.

Status over EU’s bæredygtighedsinitiativer ved udgangen af 2024

Ecodesign-forordningen (Ecodesign for Sustainable Product Regulation, ESPR)

Forordningen blev vedtaget og trådte i kraft i år. Den tilhørende arbejdsplan med prioriterede produktkategorier forventes offentliggjort i april 2025. Flere initiativer under forordningen er allerede i gang:

  • Delegeret retsakt med obligatoriske miljøkrav til tekstilprodukter: Forberedende studier er igangsat, og initiativet forventes prioriteret inden marts 2025.

  • Digitalt produktpas for tekstiler: Forberedende studier pågår. Initiativet forventes også prioriteret inden marts 2025.

  • Obligatoriske krav til grønne offentlige indkøb og incitamenter til medlemsstater: Forberedende studier pågår med samme tidsplan.

  • Rapporteringskrav til store virksomheder om håndtering af kasserede produkter og forbud mod destruktion af usolgte tekstiler: Disse krav er allerede vedtaget. Reglerne træder i kraft fra første hele regnskabsår efter august 2025. Forbuddet gælder fra 2026 for store virksomheder og fra 2030 for mellemstore virksomheder.

EU's Digitale Produktpas (Digital Product Passport, DPP)

Som en del af Ecodesign-forordningen er arbejdet med DPP for tekstiler fortsat langsomt fremad i 2024. Standardiseringsorganerne CEN og CENELEC arbejder stadig på harmoniserede standarder, som først forventes færdige i december 2025.

Revision af Affaldsrammedirektivet (Waste Framework Directive, WFD) og udvidet producentansvar for tekstiler

Fremskridtene med revisionen var langsommere end forventet, og trilog-forhandlingerne er udsat til 2025. Forhandlingerne forventes afsluttet under det polske formandskab. Rådet har foreslået et nyt koncept, "extrinsic durability", der kobler affaldsgenerering til hyppigheden af nye modekollektioner.

Direktiv om grønne påstande (Substantiating Green Claims, GCD)

Formålet med dette direktiv er at bekæmpe greenwashing ved at opstille klare og verificerbare standarder for miljøpåstande. I løbet af 2024 kom direktivet tættere på vedtagelse, og trilog-forhandlingerne er planlagt til begyndelsen af 2025.

EU's tekstilmærkningsforordning (Textile Labelling Regulation, TLR)

Arbejdet med revisionen tog fart i 2024, men udkastet er forsinket og forventes først offentliggjort i 2. kvartal 2025. Revisionen vil bl.a. overveje implementering af digital mærkning.

Due Diligence Direktivet (Corporate Sustainability Due Diligence Directive, CSDDD)

Vedtaget den 24. juli 2024. Direktivet forpligter virksomheder til at identificere og forebygge negative påvirkninger på menneskerettigheder og miljø i deres værdikæder. Sektorspecifikke retningslinjer forventes i 2025.

EU's forbud mod tvangsarbejde

Dette forbud trådte i kraft den 19. november 2024. Det pålægger virksomheder at implementere systemer til at identificere og eliminere tvangsarbejde i deres forsyningskæder. Forbuddet gælder alle virksomheder og produkter uafhængigt af størrelse. Implementeringsvejledningen forventes offentliggjort 18 måneder før anvendelse, dvs. midt 2026.

EU-regulering om skovrydning (EUDR)

Den oprindelige ikrafttræden af EUDR var planlagt til slutningen af 2024, men både Europa-Parlamentet og Rådet har netop godkendt en udsættelse. Reguleringen træder nu i kraft slutningen af 2025.

Hvad kan vi forvente af 2025?

I 2025 vil fokus fortsat være på konkretisering og implementering af allerede vedtagne lovgivningsinitiativer. Samtidig vil to nye initiativer få særlig opmærksomhed i den nye Kommission.

Omnibus Simplification Package

Et af de centrale initiativer er den såkaldte "Omnibus Simplification Package," der er planlagt til drøftelse på Kommissionens møde den 26. februar. Dette initiativ har til formål at reducere bureaukrati og administrative byrder for virksomheder i forbindelse med de mange rapporterings- og due diligence-krav, som er indført gennem bl.a. CSRD, CSDDD og EU’s taksonomi.

Fra DM&T’s side hilser vi dette initiativ velkommen. Der er et påtrængende behov for forenkling og harmonisering af krav på tværs af de forskellige lovgivningsmæssige rammer – særligt for små og mellemstore virksomheder. Dog ser vi ikke tilbagekaldelse af eksisterende lovgivning som en hensigtsmæssig løsning. Tilbagekaldelse risikerer at skabe fragmentering og usikkerhed, hvilket vil være kontraproduktivt. Vi ser derfor større potentiale i en målrettet harmonisering af kravene.

Circular Economy Act

Det andet væsentlige initiativ er en ny Circular Economy Act, som skal fremme et reelt indre marked for affald og cirkularitet. Målet er at komplementere allerede foreslåede eller vedtagne initiativer og samtidig adressere udfordringerne på genanvendelsesmarkedet – herunder særligt for tekstiler. Branchen har brug for klare og ensartede rammer, der kan skabe de rette forudsætninger for øget genanvendelse og cirkularitet.

Et travlt år i sigte

Vi ser frem til endnu et travlt år i EU. I DM&T vil vi fastholde vores aktive engagement i EU, ikke mindst gennem vores medlemskab af EURATEX og vores politiske arbejde både i og uden for Danmark.

Oversættelsen og implementeringen af de mange nye lovgivningskrav vil fortsat have højeste prioritet for os. Vores mål er at sikre, at den danske branche er godt forberedt på de kommende krav og kan bidrage aktivt til en bæredygtig omstilling af sektoren.