Korea er en stor økonomi, som rummer mange muligheder. I denne artikel beretter den danske ambassade om mulighederne i landet. Læs mere om trends, markedsudsigter og distribution på det koreanske marked. Artiklen er skrevet af den danske ambassade i Soul, Korea, april 2011.

Generel information

Det koreanske tøjmarked er karakteriseret ved, at det er meget fragmenteret, hvilket betyder at der findes mange små spillere på markedet. Dette giver mulighed for at små, selvstændige brands kan komme ind på markedet. Ligesom på mange andre tøjmarkeder rundt om i verden, er det koreanske tøjmarked delt op i tre hovedsegmenter; dame-, mande- og børnetøj. Her udgør dametøjet den største del af markedet med en samlet værdi på 48 % af det samlede marked. Dernæst kommer segmentet for mandetøj som udgør 38,9 % og til sidst kommer segmentet for børnetøj der optager 13,1 % af det samlede marked.

I 2009 voksede værdien af det koreanske tøjmarked med 2,9 % hvilket betød, at det nåede en samlet værdi på USD 15,2 milliarder. Indtil 2014 forventes det koreanske tøjmarked at stige yderligere og nå en værdi på USD 17,3 milliarder, hvilket er en stigning på 13,8 % siden 2009.

Trends på det koreanske tøjmarked

Den økonomiske krise har ændret det koreanske tøjmarked på en række punkter.

For det første, har man efter den økonomiske krise oplevet et ændret forbrugsmønster hos den koreanske forbruger idet der ikke længere bliver brugt penge på unødvendige tøjindkøb. Dette ændrede forbrugsmønster har desuden betydet, at der er blevet en stigende interesse for ’eco-friendly’ produkter hvilket har medført, at der er kommet et øget fokus på hvordan fx tøjmaterialer kan være med til at reducere energiforbruget og hvordan disse materialer kan genanvendes. Efter den kinesiske melamin krise i 2008, er interessen for ’organic clothing’ steget yderligere og i dag er det derfor blevet trendy at bruge mere miljøvenlige materialer såsom bambus, kokusnød, økologisk bomuld.

For det andet, er der siden den økonomiske krise sket en forandring i hvordan den koreanske forbruger udfører sine tøjindkøb; hvor de tidligere foretrak at shoppe i indkøbscentre, foretrækker mange nu at shoppe via internettet og homeshopping for at spare både tid og penge. Desuden er der sket en fremgang for ’outlet malls’, da det her er muligt for den koreanske forbruger at købe de sædvanlige brands til en lavere pris. Desuden er der blevet en stigende efterspørgsel for tøjbutikker med et lavere prisniveau, men som stadig sælger trendy masseproduceret tøj.

For det tredje, har man i senior segmentet (dvs. folk over 60 år) oplevet en stigende købekraft der betyder, at markedet for senior tøj er fortsat med at vokse stødt. Modsat tidligere senior grupper, er denne gruppe mere villige til at bruge penge på dem selv og så går de mere op i tøj og hvordan de klæder sig.

Det fjerde og sidste område hvor der er sket forandringer, er på området for sportstøj. Her har man oplevet en fremgang i salget da koreanerne i stigende grad er begyndt at bruge ’jumpers’ og t-shirts når de skal på arbejde, da det ikke længere er lige så påkrævet at gå i fine jakkesæt. En anden grund til, at der er sket en stigning i salget for sportstøj er, at det er blevet mere populært at dyrke udendørs sport og klatring.

Fremtidige udsigter på det koreanske tøjmarked

Efter at den samlede værdi af det koreanske tøjmarked faldt under den økonomiske krise, forventes det nu at værdien af tøjmarkedet vil stige med 2,6 % pr. år i perioden 2009-2014. I denne periode vil man se den største stigning på områderne for mere afslappet tøj (casual wear) og sportstøj. Desuden vil der ske en stigning i accessories da den koreanske forbruger vil blive mere sofistikeret. På området for babytøj, vil man opleve en nedgang, da den koreanske fødselsrate forventes at blive lavere.
 
På grund af den globale opvarmning, bliver sommeren længere i Korea hvilket betyder, at der er mindre efterspørgsel efter forårs- og efterårstøj. Derved vil hovedfokus være på sommer- og vintertøj. Desuden forventes det at prisen pr. stykke tøj vil stige, da det forventes at der vil ske en generel stigning i de koreanske priser, dels pga. at man som koreansk tøjproducent skal importere materialer og dels fordi der kommer flere importerede udenlandske brands til Korea (fx Zara og H&M).

Set fra et dansk perspektiv bliver mulighederne på det koreanske tøjmarked større fra juli 2011, hvor den nye frihandelsaftale mellem Korea og EU træder i kraft. Aftalen er den mest vidtgående aftale, EU har indgået og betyder bl.a. en næsten total toldafvikling fra aftalens ikrafttrædelsesdato. Allerede nu kan interessen for de nye muligheder i Korea ses ved, at fx de danske tøjdesignere bag mærket Day Birger et Mikkelsen har valgt at træde ind på det koreanske tøjmarked med en stor lancering. Det er sket primo marts i år ved et stort modeshow, hvor mærket for første gang lancerede sin nyeste kollektion i Korea.

Distributions kanaler

Generelt kan man sige, at der er en stor interesse for udenlandske mærker i Korea, hvilket betyder, at der er mange lokale distributører og detailforhandlere der er interesserede i at importere internationale modeprodukter. Der er en tendens for, at stormagasinerne bliver ved med at udvide pladsen for udenlandske mærker og de mindre shopping centre er også begyndt at udvise interesse i at importere de udenlandske modeprodukter.

Når man, som dansk virksomhed, gerne vil ind på det koreanske mode/tøjmarked, kan det anbefales at man gør det på en af følgende to måder

• Direkte import – her vil den danske virksomhed have en agent på det koreanske marked. Denne agent bruger sit etablerede netværk til at få de danske tøjproducenter ind på det koreanske tøjmarked. Det vil typisk betyde, at de danske mærker får mulighed for at komme ind i de koreanske stormagasiner og sælge deres tøj gennem shops-in-shops, hvilket ellers kan være svært at få adgang til. Det danske mærke DAY Birget et Mikkelsen har anvendt denne metode
• Licens aftaler – I dag er der mange internationale brands som bliver solgt i Korea under en licensaftale. Når man indgår en sådan aftale er det dog vigtigt at man registrerer sit varemærke og at man på forhånd indgår aftaler der sikrer, at ens brand er det samme ligegyldigt i hvilket land man befinder sig. Her er det vigtigt at man, som udenlandsk eksportør, sørger for at få formuleret licensaftalen på en sådan måde, at man ikke risikerer at miste kontrollen over sit eget brand.

For yderligere information om det Koreanske marked kan Thierry Hoppe på den danske ambassade kontaktes på telefon +82 2 795 41 87 (ext. 201) eller e-mail thihop@um.dk.
Ambassadens hjemmeside - klik her.